Det er ikke ofte, at man føler sig som en vaskeægte opdagelsesrejsende. Men da jeg i præ-pandemisk tid landede i Alicante lufthavn sidst i maj og blev kørt til Yecla, var det nærmest en eksotisk oplevelse. Et lille, ukendt vindistrikt i et stort, klassisk vinland, der nu skulle udforskes af en lille skare nordiske vinjournalister.
Måske var jeg en anelse wine-lagged. Jeg havde netop været i Portugal som dommer i udvælgelsen af Portugals 100 bedste vine og inden da på en vinbegivenhedsrig tur i Tyskland med ”Generation Riesling”. Og nu stod jeg pludselig foran Hotel Casa Boquera i et blidt bølget landskab indkapslet i en tør, behagelig varme. Yecla, der både er navnet på distriktet og dets største by, ligger i Murcia-regionen i det sydøstlige Spanien, cirka 80 km fra kysten og omgivet af andre vindistrikter, bl.a. Jumilla. Landskabet ser tørt og goldt ud og dermed aldeles velegnet til vin og ikke forfærdeligt meget andet.
Vi kom lidt skævt ind på hinanden, Yecla og jeg. Der var smagning, straks efter ankomst, men jeg synes, der var ”langt mellem snapsene”. Det var primært et udvalg af områdets billigere vine og det var tydeligt, at de sympatiske og elskværdige repræsentanter fra producenterne var vant til at møde opkøbere, mere end vinjournalister. Ikke så underligt, Yecla eksporterer nemlig over 90% af de 12 millioner flasker, der produceres hvert år og det til imponerende 40 forskellige lande. Og der havde vistnok aldrig været en officiel pressetur før. Men der er jo også noget ærligt ved at starte med områdets mest simple vine og den røde tråd for første smagning var vel, at vinene fremstod simple, men rene og relativt usminkede.
Næste morgen besøgte vi La Purisima, et vineri, der fornuftigt nok også fokuserer på vinturisme med rundvisninger og et moderne, velindrettet smagerum. Her bar vinene også præg af at være målrettet et internationalt publikums smagspræferencer, mere end at vise områdets potentiale. Men det er jo ret naturligt for et ukendt vindistrikt , der ligger i skyggen af store kendte områder og som eksporterer al sin vin. Så selvom jeg fandt de fleste af vinene udmærkede, men lidt uinteressante, så var der dog alligevel vine imellem, der indikerede at Yecla kan noget helt særligt.
Det er druen monastrell, der er kongen i Yecla. Den robuste rødvinsdrue, der giver kraftige, krydrede vine, trives fint i det varme, tørre landskab og jeg tror ikke, der er andre vinområder(udover måske Bandol) hvor den er så dominerende. Mon ikke det er den, der for alvor skal sætte Yecla på det vinøse verdenskort?
Fra La Purisma smuttede vi lige forbi rådhuset. Du ved, bare lige for en officiel velkomst og en tale fra borgmesteren. Et uventet og rørende indslag, sådan at blive taget officielt imod, tak for det, Yecla.
Efterfølgende var der mere vin i posen bagefter hos vinhuset Barahonda. Et imponerende vineri med en fantastisk restaurant, hvor vi spiste frokost og smagte husets vine. Entry-level vinene var ret rustikke, men ikke uden en vis charme. Og de bedste vine, fx ”Summum” var ret imponerende. Frokosten var ”innovativ fine dining”, med bl.a. en foie gras servering forklædt som badeand. Sic!
Det tætpakkede Yeclaprogram sluttede af hos producenten Castaño, der er en af områdets største. Monastrell-markerne var imponerende her, med de fritvoksende gamle stokke, der stod med snorlige symmetri. Vinene var af stabil og god kvalitet, her imponerende bl.a. Castaño Santa, som vi smagte i tre årgange; 12,13 og 14. Årgang 12 var klart den mest komplekse, med masser af saftighed i behold.
Yecla er et charmerende vinområde, menneskene er gæstfri og imødekommende, og der er masser af spændende vin at komme efter og til priser, der er særdeles rimelige i forhold resten af Spanien. Glem områdets billigste konsumvine og gå på jagt hos de producenter, der tør lave mere ambitiøse vine også. Du bliver positivt overrasket.
6 vine fra Yecla, du skal smage:
Casa Boquera Crianza Monastrell Petit Verdot. Nydelig, fokuseret og vældigt fin vin. Smagt i årgang 2016.
Purisima Old Vine Expression. Flot vin, på Monastrell, garnacha og syrah. 10 måneder på fransk eg. Smagt i årgang 16, der vat tæt, harmonisk og krydret.
Barahonda Lualma. Ambitiøs vin i moderne, poleret stil. Monastrell, syrah og garnacha tintorea(alicante bouschet), der i stigende grad også tages i brug i Yecla. Smagt i årgang 2015.
Barahonda HC Petit Verdot. Tæt, krydret, rank og syredrevet vin, der var utroligt smuk. Petit verdot er undervurderet som enkeltdruevin. Jeg ærgrer mig over ikke at have købt en kasse på stedet. Smagt i årgang 2015.
Castaño Organic Monastrell Barrica. Økologi er ikke et stort buzzword i Yecla, men der laves da noget. Her var der diskret fadpræg i næsen og rustik, charmerende og drikkevenlig mund. Smagt i årgang 2017.
Castaño Casa Cisca. Topcuvée fra Castaño på ren monastrell. En vin, der demonstrerer lagringspotentialet hos Yeclas bedste vine. Støvet frugt, sød tjære, saftig syre. Fremragende vin. Smagt i årgang 2012, 2013 og 2014