Jeg har længe gerne villet besøge restaurant Memu i Vejle. Så da jeg for nylig skulle en tur til det jyske for at være dommer i kokkekonkurrencen “Årets Økokok” var det oplagt at køre dagen før og nuppe en middag i hovedlandet.
Skæbnen ville, at regeringen umiddelbart inden udbredte sine mundbinds- og lukkerestriktioner fra hovedstaden til at gælde hele landet. Så jeg fik flyttet mit bord fra 18 til 1630, så jeg kunne nå alle løjerne og fik indkøbt mundbind, så jeg kunne ankomme behørigt påklædt.
Vel bænket i det nydelige lokale og godt placeret i en stol med lammeskind gik en Saga i gang. Memu opererer nemlig med menu i tre størrelser, Fabel, Saga og Myten med et stigende antal serveringer.
En nydelig byge af avancerede snacks ramte bordet først. “Havskum”, rømørejer, krabbe forklædt som sten, bakskuld med “kaffepunch”, smelt og “Sol over Gudhjem”. Alle fremragende, på håndværksmæssigt højt niveau og meget velsmagende.
Efter en indledende og intenst smagende appetizer på havtaske kom menuens første egentlige ret. Og det var en genistreg af rang. Rå(rimmet) norsk kammusling, nænsomt drysset med szechuan peber, belagt med rå, kvadratiske flager af æble og napperet med en sauce på gule beder og yuzu. Genialt tænkt ret, hvor skaldyrets sødme blev fornemt komplimenteret af det aromatiske, pirrende peber, sprødhed og syre fra æble og citrus- og jordnoter fra saucen. Sådan!
En ret med hjemmelavede boghvedenudler, vagtelæg, havtorn og bresaola på andebryst var modig og velsmagende omend nudlerne var på kanten til at klistre og måske havde haft gavn af en lun bouillon, de kunne have været vendt i. Men så var der revanche med en ret med danske snegle, kartoffel og brændenælde, der som et lille nordisk fyrtårn stadig lyser op i hukommelsen. Ligesom den glimrende tyske chardonnay(GG Gottsacker fra Weingut Wöhrle i Baden) der fulgte med.
På kødsiden var der først tatar af kronvildt i et spændende og innovativt setup med løjrom og ribs og en fløde skilt med olie, lavet på blade og grene af solbær. Lidt mere af den salte fløde og en anelse mindre af den let tanniske olie ville nok klæde retten endnu mere, men det smagte fantastisk og var en god og sjov idé.
Memu leverer velsmagende gastronomi på et utroligt højt niveau og trods mundbind, håndsprit og visirer, var der god og nærværende betjening undervejs. Der var da også fuldt hus, da jeg lagde vejen forbi, corona-restriktioner til trods og det vidner om at restauranten har godt fat i sit kernepublikum. Det kan jeg godt forstå!