Betalt samarbejde
Efter min første artikel om kvaliteten af citrussafter, tænkte jeg at det kunne være interessant at følge forskellige produkter over tid og se, hvordan de samme fire produkter fra første test udvikler sig over tid. Da smagsvurdering jo ikke kan undgå at blive en subjektiv affære, besluttede jeg mig for at inkludere nogle parametre, jeg kunne måle efter.
Da jeg smagte juicerne første gang, blev de smagt op imod limesaft, jeg selv havde presset samme dag. Jeg fandt på et index, hvor friskpresset lime sættes til 100 og de andre safter kunne sættes i relation til. Som kvalitetsmålestok for smagningerne besluttede jeg mig jeg mig for at vurdere om juicerne(for mig personligt) var brugbare i hhv. gastronomi eller i cocktails. Jeg satte tallet 80 som markør for, om jeg ville anvende juicerne i eget køkken og tallet 60 som markør for om juicen ville være anvendelig i en cocktail.
Et lille overblik over juicerne, som var hhv., frossen juice fra BarDjus, 2 HPP-behandlede produkter og et pasteuriseret produkt gav følgende oplysninger og afledte tanker:
Bardjus : ”Distributionsdato 1/10 og ”Sidste anvendelsesdato 13/10”. ”Friskpresset i Danmark”. Ingen angivelse af holdbarhed efter åbning.
HPP1: ”Bedst før 5.11.2024” og holdbarhed efter åbning på 10 dage. Desuden oplysningen om at juicen er ”Presset med HPP i Danmark”. Det sidste er underligt. HPP er en konserveringsmetode, ikke en måde at presse saften på. Så er juicen HPP-behandlet i Danmark eller er den presset og HPP-behandlet i Danmark? Det vides ikke. Men der står også at juicen er ”100% Dansk produceret” og så burde den jo være presset her i landet.
HPP2: Udløbsdato 25/10. Holdbarhed efter åbning 2 dage. Det er jo ikke alverden, for et produkt, der er forsøgt konserveret, så måske forlænger HPP-behandling kun hyldeliv frem til åbning? Desuden er der angivet et hollandsk firma, hvis website dog ikke bidrager med flere oplysninger.
Pasteuriseret juice: Her er angivet holdbarhed til 06.08.2025 og uden oplysninger om holdbarhed efter åbning.
Her ser du smagenoterne fra de tre gange, juicerne er smagt. Juicerne er ligesom i første forsøg, blandet med vand i forholdet 1:1.
Smagning 4/10 2024
HPP1: Dufter af lime, men ikke frisk, mere a la Lime Cordial. Mere frisk i munden, dog. Markant syre og ikke så nuanceret.
Past. juice: Underlig kemisk næse. Dufter ikke af lime. Sur, underlig mund. Ringe produkt.
Bardjus: Dejlig næse af friskpresset lime. God frugtsmag, autentisk produkt. Smager som friskpresset.
HPP2: Hæderlig næse, men mangler det aromatiske. Meget sur og ”grov” mund.
Smagning 13/10
HPP!: Uændret i næsen, måske lidt mere afdæmpet. Munden er blevet en anelse flad, men der er ikke vanvittigt stor forskel.
Past. juice: Lugter stadig utroligt dårligt og svært at vide, om det er ringere end sidst, men det lugter ikke af noget, man ville bruge til konsum. Og det smager virkeligt skidt.
Bardjus: Har stadig en autentisk duft af lime, virker lidt mildere og en smule mere parfumeret. Munden er en anelse mere afdæmpet, men stadig anvendelig gastronomisk.
HPP2: Er nu over dato(holdbarhed to dage efter åbning). Næsen er svag, men acceptabel og uden mislyde. Munden stadig grov og sur. Ikke den store udvikling.
Smagning 22/10 2024
HPP1: Ikke den store udvikling siden sidst, men er ret tam i næsen nu og munden er primært bare syre.
Past. juice: Om det er kontrasten til de øvrige, er svært at sige, men juicen lugter og smager altså forfærdeligt og er i min optik et ubrugeligt produkt.
BarDjus: Blidere i næsen. Mere udtalt kanelduft. Dufter stadig af lime. Har fået mere markant bitterhed, men vil stadig kunne bruges i cocktails.
HPP2: Uændret i næsen. Mere kemisk og ubehagelig smag. Ikke længere anvendelig.
Grafen herunder viser hvordan juicerne placerer sig i forhold til mine to markører, der er markeret med hhv. gul stiplet line(gastronomi) og rød stiplet linje (cocktails). Hvis juicen ryger under den røde linje, er den således i min optik ikke længere anvendelig til noget. Kurven for friskpresset juice er kun indsat som grafisk hjælpemiddel og benchmark, min egen friskpressede limesaft deltog ikke i testen udover første gang.
Konklusioner:
Ved at følge disse produkter over tid har jeg identificeret markante forskelle i både smag og holdbarhed.
- HPP-produkterne viser, at selvom de har længere holdbarhed før åbning, er deres kvalitet efter åbning hurtigt faldende. Især HPP2 viser sig at være ubrugelig allerede efter få dage, mens HPP1 bevarer en vis anvendelighed, men med en gradvis forringelse.
- Bardjus, der er frossen juice, viser sig at have den bedste smag, selv flere uger efter åbning. Den forbliver frisk og autentisk, og den kan stadig bruges i cocktails på trods af en let forringelse i bitterhed og duft.
- Den pasteuriserede juice er i testens løb blevet bedømt som ubrugelig både i gastronomi og cocktails. Dens smag og duft er ”bagud” fra start, så selvom kvalitetskurven daler langsomt, er det ikke et produkt, der kan anbefales til ambitiøse køkkener eller barer.
Samlet set viser testen, at frossen juice (Bardjus) er den mest stabile og anvendelige over tid, mens HPP-behandlede produkter har en begrænset anvendelsestid efter åbning, og pasteuriseret juice bør undgås i professionelle sammenhænge. For eksperimentets skyld blev juicerne gensmagt en måned efter sidste smagedato, men her var de alle sammen røget under den røde linje.
